Den engelske rose 'The Generous Gardener' og Salvia nemorosa 'Plumosa' |
Salvia nemorosa 'Plumosa' er en staudesalvie man lægger mærke til når den står i haven. Den har meget store mørke lilla-vinrøde blomsterstande som holder meget længe. På billedet er blomsterne ikke fuldt udviklede endnu - blomsterhovederne bliver meget fyldige og bliver over tid endnu mørkere i farven. Fordi blomsterhovederne bliver så fyldige og tunge kan man være helt sikker på at den vælter ud til siderne - den behøver absolut en eller anden form for støtte. Men den er fantastisk til afskæring - holder længe i vase og er usædvanlig smuk i buketter. Blomsterne kan også tørres.
Salvia nemorosa 'Plumosa' - Staudesalvie her ved siden af rosenskovmærke |