Oktober-stormhat i Trädgårdföreningen, Göteborg
For et par uger siden besøgte jeg Trädgårdsföreningen i Göteborg. Det er anden gang jeg besøger denne skønne park på denne årstid. En af de planter man lægger meget mærke til er Oktober-stormhatten, Aconitum carmichaelii. Den er plantet langs yderkanten af parken hvor der er store områder med 'woodland'. En meget fin måde at bruge denne plante på hvor den indgår i et naturligt samspil med buske og andre stauder f.eks Oktober Sølvlys som stod i knop.Oktober-stormhatten, Aconitum carmichaelii |
Oktober-stormhat er en nem at dyrke. Kan tåle at stå mange år det samme sted. Den spreder sig ved tykke udløbere, men ikke voldsomt så det kan blive et problem. Der findes flere sorter og de bliver mellem 120 - 180 cm høje. Den foretrækker en dybmuldet, fugtig jord og har det bedst i halvskygge. Blomstrer september - oktober.
Ligesom andre stormhatte er ALLE DELE AF PLANTEN GIFTIG. Jeg bruger altid handsker når jeg håndterer planterne.
Link til Trädgårdföreningen, Göteborg